Page 6

fessornytapril

Skattejagt med matematiske poster Denne måneds aktivitet er en skatte-jagt, hvor dit barn skal finde poster, som du har gemt i jeres hjem, have eller nærområde. Her giver vi dig et par indspark og idéer til, hvordan du kan få succes med aktiviteten – og indsigt i, hvad der gemmer sig bag posternes umiddelbare ydre. Posternes indhold Aktiviteten til alle fire aldersgrupper indeholder 8 forskellige poster. De afspejler forskellige logisk-matema-tiske problemstillinger, hvor idéen er, at dit barn i høj grad kan afkode opgaven visuelt. I denne måneds skattejagt er halvdelen af opgaverne tekstopgaver. Vi opfordrer derfor til, at I går rundt sammen med barnet, lader barnet finde posterne og hjælper dem med at læse opgaverne højt. Derudover kan du selv sortere op-gaver fra, så skattejagten kun består af fx 5 poster. Det kunne være, hvis dit barn har svært ved en bestemt opgavetype. I skal jo netop have det sjovt med skattejagten, så hellere lidt for lette spørgsmål end for svære. Du kan naturligvis også blande post- erne fra forskellige aldersgrupper. FESSORNYT Det kunne være, hvis dit barn spe-cielt godt kan lide en type opgave – eller bare gerne vil lege videre. Husk i øvrigt lige … • Du kan vælge at bruge poster fra en anden aldersgruppe, hvis du vurderer, at dit barn vil have større glæde af det. Vi gentager os selv ved at sige: Hellere for let end for svært! • Har dit barn legekammerater på besøg, kan aktiviteten sagtens gennemføres med flere børn på en gang. De kan følges rundt og være på hold sammen. • Du kan fortælle en lille historie som indgang til skattejagten, fx ”Far mødte her til morgen en sørø-ver ude på vejen. Han fortalte, at han havde gemt en skat i vores have/lejlighed”. Månedens aktivitet Find aktiviteten her! 6


fessornytapril
To see the actual publication please follow the link above