Kodespil på Fessor

Coding Islands er et kodespil, som især vil være sjovt for eleverne i 3. til 9. klasse. Det giver dem erfaring med blokprogrammering, som er en simpel måde for eleverne at arbejde med kodning på.

Spillet giver eleverne gode forudsætninger til at forstå de grundlæggende elementer i kodning, så de senere kan arbejde videre med kodning i mere avancerede former.

De forskellige kodebits introduceres en efter en og eleverne danner sig erfaringer med de nye funktioner. På den måde holdes eleverne i hånden hele vejen igennem spillet.

Spillet kort fortalt

Kort fortalt skal PiratFessor eller Ruby finde så mange guldskatte som muligt. Der er i alt fire forskellige eventyr, som foregår på nogle øgrupper.

De 3 første eventyr stiger gradvist i sværhedsgrad, så eleverne løbende bliver introduceret til forskellige udfordringer, muligheder og stumper af kode.

Elevens opgave er at løse banerne med den mest effektive kode. Det vil sige, at for at få max stjerner skal eleverne lave den korteste kode med færrest bevægelser. Når opgaven er løst, får eleven en hurtig “belønning” i form af stjerner.

fessorogruby-coding-islands

Derfor skal du bruge Coding Islands i undervisningen

algoritmer-01

Analyse og problemløsning

Med Coding Islands arbejder eleverne med algoritmer. De skal analysere og forstå hvilke problemer, de vil løse med koden. Spillet giver øjeblikkelig feedback på en idé. Eleven kan opstille, afprøve og tilrette idéen, indtil problemet er løst og udløser en “belønning” i form af stjerner.

thinking-02

Kodning og programmering

Kodning og programmering er i høj grad baseret på matematiske principper. Når eleverne koder, træner de evnen til at ræsonnere og tænke logisk. I hver bane er formålet klart og spillets stigende sværhedsgrad vil fastholde elevernes motivation og samtidig understøtte deres progression.

Relaterbar erfaring og viden

Coding Islands er baseret på et erfarings- og dialogbaseret læringssyn. Gennem undersøgelse, afprøvning og samtale får eleverne erfaring med at kode. Denne erfaring gør deres viden mere vedkommende, forståelig og nem at huske, når de skal bruge den i andre sammenhænge.

Sådan får din skole adgang

Alle med et abonnement på MatematikFessor.dk har adgang til spillet, da Coding Islands er en del af både basis- og fuldpakken. Det vil sige, at du og eleverne kan tilgå spillet, når I har abonnement på MatematikFessor.dk.

Eleverne finder spillet på MatematikFessor.dk ved først at klikke på Træning i menuen og derefter klikke på Spil. Her vil Coding Islands fremgå i oversigten med spil.

Ønsker dine elever at spille Coding Islands på tablet eller smartphone, kan de søge på Coding Islands i App Store eller Google Play og logge ind med deres Uni Login.

Det vil sige, at spillet virker på både desktop, tablet og smartphones.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte vores markedskonsulenter, der gerne hører fra dig.

I rullemenuen skal du blot finde din kommune, og så vil du se hvilken markedskonsulent, der bedst kan hjælpe dig.

Line Holm
Hanne Madsen
Erik Andersen
Michael Østergaard
Julie Christina Nystrøm

Få en 30 dages prøveperiode

Hvis du ikke allerede er kunde hos os, kan du udfylde formularen og få en prøveperiode på hele portalen inklusiv Coding Islands i 30 dage. 

Du skal blot angive, at du ønsker en prøveperiode på hele pakken.

Vær opmærksom på, at en prøveperiode KUN er relevant for dig, der er matematiklærer eller anden fagperson. Er du elev eller forælder, henviser vi til, at du tager kontakt til skolens matematiklærer.

Du tilmelder dig samtidig vores nyhedsbrev, FessorsFokus, hvor du får tips samt ny viden om indhold og funktioner på MatematikFessor, tilbud og faglig inspiration til din matematikundervisning. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.